Forside Præster Menighedsråd Personale Gudstjenester Kalender Børn/unge Kirker Set & Sket

HUNDBORG

JANNERUP

VANG

VORUPØR

V. VANDET

PALME! PIZZA! BACH!
5–stjerne–pastoratet fejrer Palmesøndag

Hvad fejrer vi? At Jesus åbenbarer sig som kongen over alle konger! Det gør han ved at opfylde en ældgammel konge-profeti. Den forudsiger, at kongernes konge holder indtog på et ganske "ukongeligt" ridedyr. På det mest folkenære arbejds- og ridedyr, man kan forestille sig – et  æsel! Jesus opfylder denne ældgamle profeti. Og folk hylder ham med palmegrene!

Hvor fejrer vi? Denne gang i Vorupør! Langt over 100 børn og kirkegængere strømmede til. Allerede foran kirken blev de hilst velkommen af et levende æsel!

Glæden kendte ingen grænser! Alle drenge og piger var sååå glade for Ella! Sådan kaldte vi det lille søde dyr med den lange brune pels, der hurtigt blev alles kæledægge! Og ikke kun børnene glædede sig og fodrede Ella med hø og gulerødder! Også de voksne hilste smilende på Ella.

At den sande konge og Vorupør Kirke viser sig sammen med et æsel, er allerede en vigtig del af evangeliets budskab! Med det vil Vorherre sige, at han er en af os! Og at han vil komme til os alle!

Og så hørte vi musik af verdens berømteste protestantiske komponist – Johann Sebastian Bach. Kunstnere fra vores 5-stjerne-pastorat spillede herlige fløjtesonater.

Og i forreste række stod vores 5-stjerne-kirkers kække konfirmander og mini'er. De sagde bønner, trosbekendelse, tekster, prædiken og assisterede ved altergang.

Og så havde de selv valgt menu'en. Den bød på saft, sodavand, pizza og glaserede æsel-småkager!!!

Alle hilste på æslet Ella.

Godt 100 kirkegængere
strømmede til Vorupør Kirke.

Konfirmander og mini'er sagde trosbekendelsen overbevisende højt i kor.

»Rendsammen« spillede, så englene sang. Vidunderlige fløjtesonater af Johann Sebastian Bach.

Morten prædiker.

Jesper K. prædiker.

Jesper Bak prædiker.

Emilie prædiker.

Robin prædiker.

På legetæppet fik den yngste kirkegænger sat liv i dino'erne.

Æslet Ella blev hurtigt alles darling. Hun spiste gulerødder,
og af Bent fik hun det mest lækre friske saftige hø.

Slagter Søren leverede
konfirmandernes menu,
som bestod af Pizza, saft,
sodavand og æselsmåkager.

Trængsel ved pizzabordet.

Efter at konfirmanderne havde ringet til kirke, pyntet kirken, dækket alterbord, læst tekster, bedt bønner, prædiket, uddelt alterbrød og forberedte til spisning, festede de velfortjent i Vorupør Kirkecenter sammen med alle kirkegængerne…og selvfølgelig havde de inden da givet æslet Ella masser af gulerødder og frisk hø :-)

Nu er konfirmanderne klar til konfirmationerne! Vi har været meget glade for deres deltagelse i gudstjenesterne, tak til alle I dejlige konfirmander…

En time før gudstjenesten, mens kirkegængerne besøger æslet, øves der på livet løs!
Klik på billedet for at opleve et halvt minuts video fra Palmesøndag!

Der ventes spændt på
konfirmander og minikonfirmander.

Kirkegængerne nød det gode vejr med kirken til den ene side og æslet Ella på den anden.