Prædikener

Anne_Marie_Nande_Kraft
Prædiken efter terror i Paris november 2015…

Sidste søndag i kirkeåret
Dato: 22. november 2015

Glæde! Glæde! Glæde! Syv dage! Så er det første søndag i advent! Så starter verdens største jubilæum! Så glæder vi os til verdens 2015. jul! Vi har gode grunde til at glæde os: Årets juletræs- og juleræsfest med rensdyr der hopper og kunder der shopper! Med jule-pryd og jule-fryd, juleand og julemand!

Men Jesusbarnets fødsel er mere. Jul bliver markant bedre, når vi ud over bordets glæder også fejrer ordets glæder! Ja, først og fremmest kommer julen med ordets glædelige budskab! For os kristne råber julemanden ikke kun “ho-ho-ho”. Men også “ho-ho-ho-håb! Ordet kommer til verden og skinner i mørket! Læs og lyt! Ordet kommer til din sjæleverden og oplyser dit sind! Som Paulus siger: Vi bør takke for, at vi er elsket! For vi er Ordets udvalgte. For vi er Ordets førstegrøde! For vi er de første, som får besøg af Ordet. B & O! Budskab & Ord! De to hænger sammen! I Ordets julepakke til os ligger “ho-ho-ho-håbets” budskab: håbet om, at vi bliver evighedsklare! Håbet om, at vi vil blive som engle! Håbet om, at vi opnår Jesu Kristi himmelske herlighed!

“Hej, din heldige kartoffel! Til lykke med julegaven! Du får hele himlens herlighed i velkomstbonus! Hele Vorherres XXL-liv! Hele evighedens glæde i premiumklasse!”, Hvis han i dag stod på prædikestolen i vores 5-stjerne-kirker, ville Paulus sige disse glædesord! For i dag er det os, som er Thessalonikerne.

Det er som med enhver kostbar julegave: Det ka’ godt være, den kommer portofrit. Men billig eller gratis er den ikke.

Husk dagens evangelietekst! Den består af verdenslitteraturens kostbareste og mest magtfulde ord. De har haft gevaldige efterdønninger! Jeg siger blot: 13 gange 12! Ingen ringere end Michelangelo – for bare at nævne ét eksempel – har illustreret dem! Med et kæmpe maleri! Det måler monumentale 13 gange 12 meter! Det ses den dag i dag i Peterskirkens Sixtinske Kapel. Dér på altervæggen I al sin himmelske herlighed viser Menneskesønnen sig: Han selv! Kongernes konge! Kaliffernes kalif! Magthaveren over alle små og store magthavere!

Han skiller de gode fra de onde.

De fredelige får, de får! De velsignes. De skal til højre. Det er lysets side. Livets side. Lykkens side. Her skænker Kongernes Konge de gode det ultimative glædesbudskab. Her giver han dem Guds største julepakke – hele himlens herlighed og XXL-hygge!

Men de onde bukke, de skal bukke under! De skal til venstre. Det er den sorte side. Skrækkens side. Straffens side. Her kommer Kongernes konge med det ultimative rædselsbudskab for verdens voldsmænd, terrorister, torturbødler, forbrydere, børnekrænkere og al anden slangeyngel på to ben.

Menneskesønnens øjne lyner. Hans røst tordner. Én gang for alle forkaster han lokketilbud som gratistilgivelse og gratisparadis, som nogle billigprædikanter vil vildlede os med. Han peger ned ad mod helvede. “Du har ødelagt mit hus!” råber han. “Du har brændt mig i levende live! Du har skudt mig! Du har halshugget mig! Gå bort fra mig til den evige ild!” Og når terroristen nu protesterer “Herre, jeg har aldrig mødt dig og gjort noget mod dig!”, så tordner Kongernes Konge: “Sandelig siger jeg dig: Min himmelske far og jeg har mange boliger!

Da jeg var i New York, ødelagde du mit højhus ‘World Trade Center’! Du gav mig kun valget mellem at blive brændt ihjel eller at springe ned i døden! Da jeg stod vagt foran en af mine danske boliger, synagogen i København, myrdede du mig! Da jeg lå inde i mit hus, Guantanamo, torturerede du mig! Da jeg lyttedet til musik i min franske bolig ‘Bataclan’, skød du mig 85 gange med din kalashnikof! Da jeg lyttede til musik i mit hus i Orlando, skød du mig 49 gange med din semiautomatiske riffel AR 15!

Gå bort til evig straf!”

Ja, sådan tordner Kongernes Konge. Men også de gode mennesker får kritik. Ifølge ham forstår ikke engang de gode, hvad sagen drejer sig om.

De er kun “gode”, som fårene ude på marken er “gode og fredelige”: uden at vide.

Godhed er stort, godhed med forståelse er større! Troen på Jesus Kristus handler om noget større end om at være “god”.

Vi kan også være anstændige mennesker ved at følge andre religioner og filosofier. Også de siger: “Vær god! Vær fredelig! Vær hjælpsom!” Ja, du kan være en hæderlig humanist! Ja, du kan være en from buddhist! Ja, du kan være en klog kantianer! Ja, du kan være en ærlig borger og demokrat!

Den kristne tro er større. Meget større. Uendeligt meget større. Og lige i denne storhed ligger pointen i den besked, Kristus kommer med. Han skænker os et indblik i sin egen tankeverden. Her røber Kristus, hvad han selv tror! Derfor er hans dommedagsbesked en enestående kristen juvel. At tage imod denne kristne juvel fører til medlemskab i den sande kristne kirke. Man er kun en sand kristen, når man er en kristen, der tror, hvad Kristus tror.

Og det, Kristus tror, er: Det gode, som I har gjort mod en af mine mindste brødre, det har I gjort mod – mig! Lige sådan er det med det dårlige: også det har I gjort mod – mig!

I Bataclan og Orlando bliver Kristus skudt ihjel 135 gange, fordi han er hver eneste af de 135 dødsofre!

Enhver af os er Jesus! “Kristen, kend din kristne krop!” Din kristne krop er ikke den på de to ben, som du bruger til at gå til gudstjeneste! Ikke kun! Dit navn er ikke kun Ole, men også Lene og Jens og Lars og Juliette og og og…!

Hedder du Lars? Ser dit liv ud som en sort tunnel fyldt med tårer og ensomhed? Ja så tilsmiler Jesus dig i al hemmelighed og siger: “Je suis Lars!” For Kristus er Lars.

Hedder du “Juliette”? Begraver du dit ansigt i hænderne? Knæler du med rødsprængte øjne foran et hav af mindelys? Fordi dine eneste to børn er blevet skudt i Paris? Så stryger Jesus dig blidt over håret og hvisker: “Je suis Juliette!” For Kristus er Juliette.

Når en hel by lider, som Paris gjorde efter terrorangrebet mod Bataclan, holder Menneskesønnen sin hånd over stedet og siger: “Je suis Paris!”

Vi har oplevet et under i dagene efter Bataclan og Orlando: En kæmpe hånd af medfølelse lagde sig trøstende hen over stederne! Mennesker med tårer i øjnene knælede, tændte stearinlys på gaden og satte langstilkede nelliker i skudhullerne. Tyskland illuminerede Brandenburger Tor i de franske farver og sagde: “Vi græder med dig, Frankrig”! Australien lod operahuset i Sydney lyse i de blå-hvide-røde farver. Det samme gjorde USA med New Yorks højeste skyskraber. Det samme Kina. Og også København lyste i de franske farver.

Det er ikke kun mig, der har følt denne højere sammenhæng. Ikke kun dig. Ikke kun en gruppe. Ikke kun en nation. Nej, det var Kristus i os alle. Sådan gør han med alle og enhver, der trænger til det. Med enkelte personer. Med grupper. Om nødvendigt med hele nationer, hudfarver og folkeslag. Ikke kun med os danske. Ikke kun med os kristne. Med enhver.

Også dét fornemmer vi i dag. Jesus siger det selv. Han siger, at Menneskesønnen ikke samler de kristne. Ikke kun. Han samler alle. Derfor plejer Paulus at kalde Jesus for “Adam”! Det er tankevækkende. Det må huskes. I den bibelske skabelsesberetning er “Adam” nemlig betegnelsen for os alle – menneskeheden!

Jesus siger det gerne gennem en lignelse: “Jeg er vintræet, I er grenene!” Træet er selvfølgelig alle sine grene! Når man sårer en gren, sårer man ikke kun grenen men også træet! Vi har ikke kun vores enkelte korte liv her på jorden. Langtfra! Kongernes Konge kigger os i øjnene og siger: “Jeg er dig … og dig … og dig …!” Og derfor – i kraft af at Kristus er ét med os alle – kan vi få del i hans evige livsglæde! Og glæden er allerhøjest, når vores tro står i overenstemmelse med hans tro! For så har vi ikke kun del i hans krop, men også del i hans –Ånd!!! Amen