Jannerup Kirke

Jannerup Kirke

Jannerup kirke er en landsbyløs kirke, der ligger nærmest midt i sognet på et højdedrag, men ensomt. Kirken er viet til Skt. Andreas, mens den nærliggende helligkilde er viet til Skt. Thøger. Den er romansk med senere ombygninger. Murene er omsat flere gange. Korets nordmur menes at være den ældste med spor af et tilmuret romansk vindue. Korets østmur er omsat fra grunden i 1651 umiddelbart efter anskaffelsen af den store altertavle, der dækker hele østvæggen, hvorfor alle eventuelle spor af et vindue er borte. Blytaget er fornyet i 1997.

Det vides ikke præcist, hvornår våbenhuset er opført. Men det erstatter et våbenhus fra 1681, der lå lidt længere mod øst – måske fordi kirken var kortere den gang. Våbenhuset er usædvanligt, idet det har to indgange: en mod øst og en mod vest.

Den hellige kilde ved kirken var meget berømt og blev søgt af mange mennesker, der ofte kom langvejs fra. I taknemlighed for helbredelse lagde man et beløb i pengeblokken. Der var gennem årene tale om meget store beløb, der gjorde kirken særdeles velhavende. I 1743 var bispeboligen i Aalborg så medtaget, at der måtte en grundig istandsættelse til. Stiftet selv havde ikke midler til det, hvorfor man optog et lån i Jannerup kirke.

jannerupPengeblokken – eller rettere kirkens formue – har i perioder været udsat for pres af nogle af kirkeejerne, der trak større beløb ud af den. Biskop Mathias Foss fik i 1680 orden på forholdene, idet han fik foranstaltet, at der blev monteret to låse på blokken. Den ene nøgle skulle være hos biskoppen, den anden hos stiftsskriveren. En gang om året skulle blokken tømmes af de to i overværelse af provsten, sognepræsten og kirkeejeren.jannerup engel

Den basunblæsende engel, der er opsat som vindfløj, er udført af Peder Salmonsen, Hundborg, i 1763.

jannerup døbefontDøbefonten er en fin udgave af thybo-typen: Kumme med profiler foroven og bægerblade forneden. Foden har de karakteristiske hjørner med knopper. På norvæggen i koret hænger to ældre dåbsfade. Det runde fad med enhjørningen stammer fra o. 1625. Det bærer våbenskjold for Rosensparre, Rosenkrantz, Gyldenstjerne og Brahe. ORS LGS 1629 står for Oluf Rosensparre til Skarholt og Lisbeth Gyldenstjerne. Endvidere er der tilføjet: Jacob Sparr, Anna Juel 1685. Ved siden af hænger et større ottekantet fad fra 1650 med Evas skabelse. Ifølge regnskabet fra 1736 er der skænket et dåbsfad til kirken, »da det forrige var lille og uanseligt.«

jannerup alterAltertavlen er udført af Peder Jensen Kolding, der menes at være født i Anst ved Kolding. Den 29. september 1646 blev han optaget i snedkerlavet i Horsens som billedsnider. Værkstedet må der have været beliggende i Horsens. I alt 20 værker menes at være udført af værkstedet. Der er dog kun tre, der med sikkerhed vides at stamme fra hans hånd: altertavlerne i Falling, Odder og Jannerup. Resten er værker, der tilskrives ham. Giverindskriften lyder: »Anno 1648 haffuer erlig og velbyrdig Mand Iffuer Kaas til Wlstrup og hans salige Frue Sophia Krag ladet gjøre denne Altertaffle, oc siden ladet den staffere in Junio 1649.« Indskrifter og staffering er fornyet i 1910.

Degnestolen er ligesom skriftestolen udført af Søren Pedersen, Horsens, i 1688. Den er stafferet af Christen Sørensen Maler, Holstebro, i 1690.jannerup loft

Hovedmotivet i korets loft er »Enkens skærv«. I hjørnerne de fire evangelister. Malerierne er udført af Anders Gundal i 1722.

Prædikestolen er udført af en ukendt kunstner o. 1640. Hovedfelterne har billeder af Kristus og de fire evangelister. I hjørnerne er de tolv apostle anbragt to og to. Forneden ses bl.a. våbenskjold og initialer for Iver Kaas (IK) og Sofie Krag (SK), hvis navne også er anført på alterstagerne.

jannerup prædikestol.jpgKorbuen er spids. Kirkens rige inventar vidner om tidligere tiders velstand. I nærheden af kirken findes en kilde, der blev betragtet som hellig og helbredende. Kilden har måske været brugt som helbredende kilde længe før kristen tid. Skt. Thøger tog traditionen op i det 11. årh., og den holdt sig langt op i tiden og blev årsag til kirkens usædvanlige velstand.

Skibet er indkøbt af menighedsrådet i 1988. jannerup skib

En større samling kisteplader er ophængt i kirken. jannerup kisteplade

Kirkens oprindelige romanske alterbordsplade er indmuret i soklen i skibets sydside. Den er meget usædvanlig på grund af de to helgengrave. Kirken er oprindelig indviet til Skt. Andreas. Den anden helgengrav kan have indeholdt relikvier fra Skt. Thøger, der nævnes i forbindelse jannerup sokkelmed Jannerup kirke. Kirken kaldtes tidligere Skt. Anderses kirke (Skt. Andreas) og skal være et udvidet kapel ved en berømt kilde. Folk fra hele landet søgte kilden, og det tilførte kirken store rigdomme. I 1699 blev den tilskødet fru Cornelia Bickers, Vestervig. 1702 blev den overdraget Peder Nielsen Moldrup, Vestervig, men han blev tvunget til at afstå den til staten, fordi han udplyndrede kirken for rigdomme. Den overgik til selveje 1. september 1917.

 

Du finder kirken her: