Solskinsgudstjeneste 2015

SOLSKINSGUDSTJENESTE I PRÆSTEHAVEN

This slideshow requires JavaScript.

Alle holdt vejret. Fra Hundborg til Jannerup, Vang, Vorupør og Vester Vandet havde hjælpende hænder hængt farvestrålende plakater op. De lovede “Solskinsgudstjeneste”, “det store kaffe- og kagebord”, og “åbent hus” i ˜femstjernesognenes nyistandsatte 400 år gamle præstegård. Det skulle ske søndag den 26. juli kl 14. Men åh, hvor var det koldt! Uha, hvor det regnede! Øv, hvor det blæste! I ugevis kun 9-12 grader med masser af nedbør! Og alt sammen, jeg tør næsten ikke sige det, helt hen imod slutningen af årets varmeste måned – juli! Og der var intet håb at hente. Aviserne overgik hinanden med alarmerende udmeldinger: “Koldeste juli i mands minde!”, “Dårligste vejr i to årtier!”, “Himlen åbner for sluserne!”, “Oversvømmelse – bliv hjemme!”

Jo mer’ vi nærmede os, jo mer’ fulgte alle med i spænding. Ku’ det lade sig gøre at fejre i det grønne?

Åh nej, og oven i al den kulde, regn og blæst, spåede vejrudsigten nu, at vores nye femstjernepastorat skulle hærges af storm. Suk! Og det skete! Tidlig søndag morgen hylede vindstødene i stormstyrke! De kastede blomsterpotter omkuld og kylede havestole ind i hækken. Kl. 7.30 lykkedes det ikke vores “flagmand” at hejse præstegårdens store Dannebrog. Forpustet kom han ind. To fuldvoksne mænd skulle der til, og det stod klart: Vi havde ikke en jordisk chance for at fejre under åben himmel – i hvert fald ikke med sol, varme og vindstille. Festen måtte aflyses! Desværre! Beklager!

Men menneskets indsigt og Guds vilje kan være to ting. Omkring kl. 10 kom menighedsrådsmedlemmer i vintertøj for at hjælpe. Tappert opstillede de borde og bænke, alter, højtaler, klaver… Og så hændte, hvad folk nu i tilbageblik kalder “et enkeltstående lykketræf”, “et vidunderligt minde”, “et forbavsende under”, “en sand solstrålehistorie”! Med ét ord: Guds nåde var med os! Kort efter kl. 14, da klokkeringningen og gudstjenesten gik i gang, forvandlede hele præstehaven sig ved et trylleslag til en Solskinsgudstjeneste. Vi sad under 200 år gamle trægiganter, og de beskyttede os. Vi hørte blæsten brutalt suse og bruse uden for haven, men den kunne ikke røre os. Vi så vindstødene voldsomt rive og ruske i trætopperne, men nede på plænen sad vi i ly og varme, badet i sol. Med ét gik alt op i en højere enhed: Det duftede lysegrønt, gult, hvidt og rosenrødt af frisk slået græs, tusindfryd og stokroser. Alteret var dækket med nystrøgede duge fra Hundborg, velduftende hybenroser fra Vorupør, og et kors fra Vester Vandet. Korset var sat sammen af to trægrene, som var finslebet af naturens kræfter, bleget af solens stråler, saltet af Vesterhavet og skyllet i land. Det var anbragt på en lille klippesten. Og på en “klippe” skulle korsets kirke jo sættes, sagde Jesus.

Evangelieteksten drejede sig om træer, blandt andet om et figentræ, og virkelig: Vi sad der under træer, og fra et Jesus-figentræ ved præstegårdens nykalkede mure vinkede bladene lystigt over til os. Midt i naturens vidunderlige katedral hørte vi klaver- og fløjtetoner, en prædiken om træer og Guds magt, salmer og sange, og vi nød de hjemmebagte kager – alt hvad hjertet begærer: hindbærsnitter, glaserede dragesmåkager, blåbærmuffins, chokoladekager, frugttærter… ˜Femstjernesognene var mødt så talstærkt op, næsten 100 glade mennesker, at vi løb tør for porcelæn. Det blev lynsnart suppleret med plastikforsyninger. Ingen kom til kort. I dag er Solskinsgudstjenesten et dejligt minde. Vi ved nu, at der har været en 4-timers-oase med herlig solskin og varme midt i en kold regnørken på tre, fire uger – lige netop da vi alle mødtes! Det varmede mit hjerte at se så mange dejlige mennesker, som jeg allerede holder så meget af! Fra hele ˜femstjernepastoratet skal der lyde en varm og hjertelig TAK til Gud for de vidunderlige fire timer, til gæsterne og deres strålende humør, samt til alle frivillige hjælpere! Tak, tak, tak! Må der altid være Solskinsgudstjeneste i vores indre! Må heldet, lykken, “miraklet” og Guds nåde i fremtiden være med vores nye fællesskab! Kærlig solstrålehilsen!

Anne Marie Nande Kraft